Superbakterier og zoonotiske virusser
Hvis du hellere vil lytte end læse, kan du bruge denne afspiller.
Husk at der er links til alle kilderne i teksten.
Når jeg snakker om veganisme i forhold til klima og sundhed, bliver jeg ofte mødt med lidt halvhjertede løsningsforslag. Vi kan måske bare stoppe med at have køer? De tager det meste af pladsen, kræver mest foder, udleder flest drivhusgasser og er mest usunde at spise. Det lyder da også som om vi løser alle problemerne, men nej.
Alle de andre dyr ville stadig lide forfærdeligt, men selv hvis vi ser bort fra moraliteten og dyre”velfærden”, har vi stadig ikke ramt alle problemerne med vores dyrelandbrug. Vi står nemlig overfor nogle yderst alvorlige problemer i form af superbakterier og zoonotiske vira.
Superbakterier
Fordi vores produktionsdyr har så utroligt dårlige vilkår, og er avlet til at producere maks produkt, så har de det ikke særlig godt. De bliver meget ofte, meget syge. Det forsøger vi at minimere ved at pumpe deres foder fuld af antibiotika.
Har du set reklamerne ved lægerne, der fortæller at det er en dårlig idé at udskrive antibiotika, når det ikke er nødvendigt? Det er der en rigtig god grund til. Bakterier, ligesom alle andre organismer i verden, udvikler sig. Når de bliver udsat for antibiotika, dør en masse af dem. Dem, som ikke dør, udvikler sig til at være resistente; til at kunne modstå antibiotika. Deres afkom vil mere sandsynligt kunne modstå antibiotikaen, og deres afkom endnu mere, osv. Til sidst har vi bakterier som er super resistente overfor vores antibiotika – Superbakterier.
Det betyder, at fordi vi bruger så ufatteligt mange antibiotika i vores animalske produktion, så vil vi være langt mindre effektive til at bekæmpe bakterier i fremtiden. Det er allerede et problem nu. I 2019 døde 1,2 millioner (og muligvis mange flere) mennesker pga. infektioner med sådanne bakterier. Undersøgelser viser, at op mod 60% af campylobacterbakterier i visse hønsefarme, er blevet resistente overfor antibiotika. Det er den førende årsag til udviklingen af resistente bakterier.
Vi har en masse forskellige antibiotika til rådighed, som kan inddeles i 6-7 grupper. De bliver brugt til forskellige ting, og nogle er vigtigere at bevare effektiviteten af end andre. Nogle bliver betegnet af WHO som “Critically important in human medicine”, og det er blandt andet dem, som er blevet brugt på de farme, hvor 60% af bakterierne var blevet resistente. Der er også nogle som kaldes “The last line of defense”, eller på dansk “Det sidste forsvar”. Det er de antibiotika som vi bruger, når alle andre har slået fejl. Dem, som kan behandle, når bakterierne er blevet resistente.
Gæt hvilke antibiotika der også er begyndt at blive brugt i dyrelandbruget? Dem, som kan behandle, når bakterierne er blevet resistente. Vi har skabt et problem, der truer hele menneskeracen, og vi er nu ved at ødelægge vores sidste forsvar imod problemet. Selv for 7 år siden var de her antibiotika begyndt at fejle, så måske vi lige skulle stoppe op og tænke os om, inden vi spilder vores sidste forsvar på, at kunne producere billigere kød.
I øvrigt ser det ikke specielt lyst ud i forhold til at skabe nye typer antibiotika, der kan redde os ud af det her problem. Vi har altså 2 valg. Vi kan stoppe med at støtte op om dyrelandbruget, eller vi kan forberede os på at leve i en uhyggelig verden.
Ved du hvordan en verden, hvor antibiotika ikke længere virker, ser ud? Simple hofteoperationer bliver livstruende. En øjenbetændelse (som jeg selv havde tidligere på året) kan føre til blindhed. Kemo bliver pludseligt et valg mellem den næsten sikre død, eller den næsten sikre død. Kondomer bliver lovpligtige og den årlige influenzasæson bliver de første 3 måneder af covid19 om igen.
Zoonoser og zoonotiske virusser
Zoonoser og Zoonotiske virusser er betegnelsen for sygdomme, der kan overføres fra dyr til mennesker. Du kender allerede mange af dem. SARS og MERS. Alle former for influenza, ikke mindst svine- og fugleinfluenza. Ebola og HIV er zoonoser fra Afrika. Kogalskab, en måske glemt, men bestemt ikke forsvundet sygdom. Salmonella, campylobacter og E.coli gør stadig millioner af mennesker syge hvert år, trods at vi ikke hører så meget om dem længere. Vi hører heller ikke så meget om covid19 længere, men den er også med på listen.
Som du nok kan regne ud fra ovenstående, var covid19 ikke den første sygdom der opstod, fordi vi er besatte af at spise døde dyr. Der var mange før, og der vil komme mange efter. Mellem år 2009 og år 2018 har der været mere end 1500 udbrud af zoonotiske sygdomme. Kan du gætte hvor de fleste kommer fra? 75% af alle nye, smitsomme sygdomme kommer fra animalsk landbrug.
Hver gang der sker et udbrud, er det fordi en virus har muteret sig til, at kunne overleve og formere sig i menneskekroppen. Det kræver en masse forsøg fra virussens side, men gudskelov har den de bedste vilkår blandt vores mest intensive dyrelandbrug.
Virus muterer hele tiden, som vi også så med covid19. Hvordan de muterer er et stort emne for sig, men for at gøre det kort og enkelt, så kan man sige at det er nogenlunde tilfældigt hvordan deres mutationer påvirker mennesker. Så en virus kan altså mutere sig fra kun at kunne leve i tarmene på en gris, til at kunne leve i lungerne på et menneske. Når den mutation sker, kan vi være super heldige at den ikke har muteret sig på en måde, hvor den nemt spredes fra menneske til menneske. Vi kan ydermere være heldige, at den ikke har muteret sig på en måde, hvor den gør os syge eller dræber os. Men vi kan altså også være uheldige.
Det her er et godt tidspunkt at fortælle om Den spanske syge. Linket gengiver historien kort, men hvad linket ikke fortæller er, at sygdommen opstod på grund af husdyr. Den spanske syge var forfærdelig. Den dræbte 50-100 millioner mennesker og ramte primært unge og stærke mennesker. Det var altså ikke primært ældre og udsatte der skulle passe på, men raske unge mennesker i alderen 15-40 år. Det er et godt eksempel på en meget uheldig udvikling af en virus.
Covid19 var også uheldigt. Men det kan blive så meget værre. Man kan jo sådan set sige, at vi var heldige med covid19, da dens dødelighed var relativt lav. Men den næste virus (og der skal nok komme en næste, ifølge mange af de organisationer der arbejder med området), kan lige så vel være mere smitsom, og have en langt højere dødelighed. Der er allerede opstået virusser fra animalsk produktion med en dødelighed på 56%! Der er også virusser, der er mere dødelige for børn og unge, end for ældre. 80% af dem, som døde af svineinfluenza, var under 65 år. Forestil dig, at den næste virus der muterer til at kunne sprede sig som covid19, har en dødelighed på 56% blandt mennesker under 65 år. Det er muligvis det mest dystre jeg kan forestille mig, og det er en reel mulighed takket være vores animalske landbrug.
Alt dette, og meget mere, er grunden til at halvhjertede løsninger bare ikke er godt nok. Det er simpelthen ikke godt nok, at vi bare skærer ned på kødet. Det er ikke godt nok, at vores dyr får mere plads (der er i øvrigt heller ikke mere plads at gi’ af). Det er ikke godt nok, at forsøge at skabe foder, der får køerne til at prutte mindre, og det er slet ikke godt nok, at vi “først og fremmest kigger på transportsektorens udledninger”. Den animalske produktion slår ikke bare 100 milliarder landdyr ihjel om året, den slår også vores planet og vores egen race ihjel.
Fun fact, svineinfluenza er en af de sygdomme, der er højt på listen over den mest sandsynlige næste pandemi. I den forbindelse kan jeg glæde med, at Danmark er det land i verden, som har flest svin pr. indbygger.
Personligt ser jeg aldrig grise gå rundt på marker i Danmark. Det gør de heller ikke, fordi de er alle sammen pakket ind i små stalde. Okay, de er måske ikke små, men når der er titusindvis af grise i en stald, er den helt sikkert ikke stor nok. Til gengæld er den helt perfekt til, at virusser kan udvikle sig hurtigt og effektivt. Jeg bliver ikke en stolt dansker, hvis vi forårsager den næste globale pandemi.
Tak til
Image by Freepik
