Veganisme er den vigtigste sag i menneskets historie
Hvis du hellere vil lytte end læse, kan du bruge denne afspiller.
Husk at der er links til alle kilderne i teksten.
Ja, jeg ved det godt, det er en voldsom sætning. Det er en sætning, der uden tvivl vil få mange mennesker til at tænke, at jeg ikke bare er uintelligent, men også uempatisk overfor menneskelig lidelse. Hvordan kan jeg bilde mig ind at sige, at dyrs rettigheder er vigtigere end jøders rettigheder under 2. verdenskrig, eller slavernes rettigheder i alle de dele af verden, hvor man har brugt slaver gennem tiderne; eller en hvilken som helst anden situation, hvor mennesker har lidt ubegribeligt og uretfærdigt. Men det er heller ikke det jeg siger, eller ihvertfald ikke det jeg mener. Lad mig forklare mit standpunkt.
Når jeg siger, at veganisme er den vigtigste sag i menneskets historie, er det fordi at verden står overfor en lang række kriser, som hver især kan og vil gøre livet på jorden, meget mindre sjovt end det er nu. Jeg snakker om global opvarmning, mangel på ferskvand, resistente superbakterier, epidemier, det voldsomt stigende sygdomsniveau, havets udtømning, insekternes undergang, og meget, meget mere. Veganisme løser naturligvis ikke alle disse problemer helt og øjeblikkeligt, men det er med alt sandsynlighed den største forskel et hvilket som helst menneske kan gøre, i forhold til dem alle.
Jeg kommer til at gå meget mere i dybden med hvert emne, men jeg giver her et kort overblik over problematikkerne, og veganismens betydning for dem.
Global opvarmning
Altid et emne, der får folk fra alle lejre til at råbe op med deres egne meninger. Uanset hvordan man vender og drejer det, så er global opvarmning virkeligt, og alvorligt. Der er videnskabelig konsensus, og beviserne er overalt omkring os.
En af de absolut største bidragere til global opvarmning er: animalsk produktion. Animalsk landbrug står for 14,5–18% af vores globale drivhusgas-udledninger, (til sammenligning udleder transportsektoren 14%) og alle menneskers yndlings-syndebuk: køernes prutter, udgør kun en lille del af det tal. En større bidrager er, at vi fælder enormt meget skov og regnskov, for at kunne fodre alle de 92 milliarder dyr vi opdrætter hvert år. Faktisk rydder vi skove årligt, der svarer til mere end det dobbelte areal af hele Danmark, hvoraf en meget stor del er direkte og indirekte på grund af animalsk landbrug. Hvis vi stoppede med animalsk produktion, ville vi fjerne en af de største bidragere til global opvarmning.
Mangel på ferskvand
Mange steder i verden er der problemer med tørke. Selv i et rigt land som USA, er de nødt til at rationere vand i perioder, i visse stater. Vi bruger simpelthen mere vand, end vi har.
Kun ca. 3% af vandet på jorden er ferskvand, altså det vand vi skal bruge for at leve. Det meste af dét vand, er frosset i is. Animalsk produktion bruger 33-40% af vores tilgængelige ferskvand. Når tøjindustrien med deres “fast fashion” spilder yderligere 20% af vores vand, så er der altså ikke meget vand tilbage.
Alt dette er katastrofalt nok, uden at komme ind på, hvorvidt vores vand er sundt for os at drikke, takket være alle de pesticider vi bruger.
Fun fact, der er nogle mennesker der mener, at fremtidens krige kommer til at blive kæmpet over adgang til ferskvand.
Resistente superbakterier
Fordi vores produktionsdyr har så utroligt dårlige vilkår, og er avlet til at producere maks produkt, så har de det ikke særlig godt. De bliver meget ofte, meget syge. Eller det ville de gøre, hvis ikke vi pumpede deres foder fuld af antibiotika.
Har du set reklamerne ved lægerne, der fortæller at det er en dårlig idé at udskrive antibiotika, når det ikke er nødvendigt? Det er der en rigtig god grund til. Bakterier, ligesom alle andre organismer i verden, udvikler sig. Når de bliver udsat for antibiotika, dør en masse af dem. Dem, der ikke dør, udvikler sig til at være resistente; til at kunne modstå antibiotika. Deres afkom vil mere sandsynligt kunne modstå antibiotikaen, og deres afkom endnu mere, osv.
Det betyder, at fordi vi bruger så ufatteligt mange antibiotika i vores animalske produktion, så vil vi være langt mindre effektive til at bekæmpe bakterier i fremtiden. Det er allerede et problem nu. I 2019 døde 1,2 millioner (og muligvis mange flere) mennesker pga. infektioner med sådanne bakterier. Undersøgelser viser, at op mod 60% af campylobacterbakterier i visse hønsefarme, er blevet resistente overfor antibiotika. Det er den førende årsag til udviklingen af resistente bakterier.
Ved I hvad der sker, hvis vi pludselig lever i en verden, hvor antibiotika ikke længere virker? Simple hofteoperationer bliver livstruende. En øjenbetændelse (som jeg selv havde tidligere på året) kan føre til blindhed. Kemo bliver pludseligt et valg mellem den næsten sikre død, og den næsten sikre død. Kondomer bliver lovpligtige og influenzasæson bliver de første 3 måneder af covid19 om igen.
Fremtidige epidemier
Er der nogen her som husker covid19? Endnu et emne der deler vandene voldsomt. Uanset hvor man står, kan man ikke benægte, at virussen hurtigt og effektivt kom hele verden rundt, og hoppede ind i rigtig mange menneskers lunger. Vi var heldige, trods de mange døde, at virussen ikke havde en højere dødelighed end den havde.
Covid19 var ikke den første virus, der opstod pga. vores fascination med at spise døde dyr. Der var mange før den. SARS, fugle- og svineinfluenza, kogalskab for at nævne nogle af de mest kendte. De kaldes “zoonoser”. Faktisk kommer helt op til 75% af nye, smitsomme sygdomme, fra animalsk landbrug. Gæt hvor mange zoonotiske epidemier der har været mellem år 2009 og år 2018? mere end 1500!
Hver gang der sker et udbrud, er det fordi en virus har muteret sig til, at kunne overleve og formere sig i menneskekroppen. Det kræver en masse forsøg fra virussens side, men gudskelov har den de bedste vilkår blandt vores mest intensive dyrelandbrug.
Virus muterer hele tiden, som vi også så med covid19. Hvordan de muterer er et stort emne for sig, men for at gøre det kort og enkelt, så kan man sige at det er nogenlunde tilfældigt hvordan deres mutationer påvirker mennesker. Så en virus kan altså mutere sig fra kun at kunne leve i tarmene på en gris, til at kunne leve i lungerne på et menneske. Når den mutation sker, kan vi være super heldige at den ikke har muteret sig på en måde, hvor den nemt spredes fra menneske til menneske. Vi kan ydermere være heldige, at den ikke har muteret sig på en måde, hvor den gør os syge eller dræber os. Men vi kan altså også være uheldige.
Covid19 var uheldigt. Men det kan blive så meget værre. Man kan jo sådan set sige, at vi var heldige med covid19, da dens dødelighed var relativt lav. Men den næste virus (og der skal nok komme en næste, ifølge mange af de organisationer der arbejder med området), kan lige så vel være mere smitsom, og have en langt højere dødelighed. Der er allerede opstået virusser fra animalsk produktion med en dødelighed på 56%! Der er også virusser, der er mere dødelige for børn og unge, end for ældre. 80% af dem, som døde af svineinfluenza, var under 65 år. Forestil jer, at den næste virus der muterer til at kunne sprede sig som covid19, har en dødelighed på 56% blandt mennesker under 65 år. Det er muligvis det mest dystre jeg kan forestille mig, og det er en reel mulighed takket være vores animalske landbrug.
Det voldsomt stigende sygdomsniveau
Der har været meget fokus på det, nogle kalder “fedme-epidemien”. Overvægt er uden tvivl også det mest synlige symptom på problemet. Men der er meget mere i det end bare overvægt.
Hjerte-kar sygdom er steget markant i hyppighed. Diabetes, forhøjet kolesterol, knogleskørhed, gigt, forhøjet blodtryk, astma, diverse kroniske sygdomme og sidst men bestemt ikke mindst; kræft, følger godt med. Danskerne, resten af den vestlige verden, og i stigende grad resten af verden, står overfor en alvorlig sundhedskrise. Vi har aldrig været mere syge, end vi er nu, og det bliver fortsat værre.
Hvad de fleste mennesker ikke ved er, at der ikke er forvirring omkring kost og ernæring i det videnskabelige miljø. Der er en videnskabelig konsensus som fortæller, at animalske produkter skal minimeres, at forarbejdede produkter ikke er sunde, og at en plantebaseret kost er den sunde vej frem. Det er ikke det man får at vide af medierne*, men det er ikke desto mindre sandheden. Alle de største sundhedsorganisationer, og alle de største samlinger af ernæringsforskere, er enige. Desværre bliver der brugt rigtig mange penge på at skabe forvirring i medierne (det har jeg skrevet mere om her), så den almene forbruger ikke ved hvad der er op og ned.
Et kæmpe studie fandt, at de fleste af de hyppigste årsager til tidlig død på verdensplan, der ikke er miljømæssige faktorer, er kostrelaterede. Det er kun rygning og alkoholforbrug, der er med på listen, som ikke er kostrelaterede. I 2015 var uhensigtsmæssig kost skyld i 12 millioner dødsfald på verdensplan, mens fysisk inaktivitet, rygning og alkohol var skyld i 11,4 millioner dødsfald. Altså var en uhensigtsmæssig kost den største årsag til tidlig død på verdensplan. Tidlig død er det ultimative resultat af de sygdomme jeg nævnte før. Der er stor enighed i det videnskabelige miljø, at uhensigtsmæssig kost slår mange millioner mennesker ihjel, hvert eneste år.
Hvis alle skiftede til en plantebaseret kost, især en der ikke består af ultra-forarbejdede produkter, ville langt, langt færre mennesker blive syge og dø en tidlig død.
Havets udtømning
Vi overfisker. Det er ingen hemmelighed. Hvad der er mindre kendt er, at det er ved at gå helt galt. Over 90% af alle fiskebestande bliver overfisket eller maksimalt udnyttet. Dertil kommer, at vores forurening fører til flere og flere “dead zones“, der skaber et helt nyt sæt af problemer, som i sidste ende reducerer fiskebestanden. Trawling, udover at fange langt flere uønskede fisk, end ønskede, smadrer havbunden og udleder store mængder CO2.
Desuden bliver der ikke snakket om, hvor meget vi “fisker” de bestande, som slet ikke må fiskes. 650.000 hvaler, delfiner og sæler bliver hvert år fanget som uønskede biprodukter. Dette tal er sandsynligvis langt højere, da under halvdelen af verdens fiskerier dokumenterer fyldestgørende omkring deres bifangster. Og så har vi ikke engang snakket om dem, som bare fisker disse arter bevidst og ulovligt.
Der sker rigtig mange ting, efterhånden som havet løber tør for fisk, men det kan siges utrolig simpelt. Hvis havet løber tør for fisk, vil alt liv på jorden få det utrolig svært. Havet producerer 50% af vores ilt og absorberer 25% af alt den CO2, vi udleder. Når havet løber tør for fisk, kan det ikke længere absorbere alt den CO2, eller producere 50% af vores ilt. Tænk hvad der så sker, med de allerede kritiske klimaforandringer.
Det lyder måske usandsynligt, at vi kan fjerne samtlige fisk fra havet. Og det er det da også, ihvertfald direkte. Men i kombination med vores forurening af havene, i form af plastik, gift og lort fra animalsk produktion (man kan næsten fornemme en sammenhæng i alt det her), går populationen af liv i havene hurtigt nedad. Vi behøver ikke engang at miste alle fiskene, for at det uundgåeligt sker. Havet er jo en kæmpe fødekæde, så blot ved at miste lidt for mange led, vil resten af kæden til sidst forsvinde. De er afhængige af hinanden.
“Jamen Bobby, så kan vi da bare spise opdrættet fisk, så tømmer vi ikke havene og behøver ikke være veganere!”. Desværre er løsningen ikke så simpel. Opdrættede fisk har et “hav” af andre problemer, inklusive antibiotika-problemet. Men derudover resulterer fiskeopdræt faktisk også i, at ufattelig mange vilde fisk dør. De opdrættede fisk bliver meget syge, og smitter de vilde fisk, der kommer i nærheden. Nogle studier viser at omkring en tredjedel af de vilde laks og havørreder dør på grund af opdrættede fisk. Ydermere skal det nævnes, at mange af de fisk vi opdrætter er kødædere af natur, og derfor fodrer vi dem med hundredtusindvis tons af vilde fisk hvert år.
Som en lille bonus kan jeg fortælle, at helt op til 70% af det plastaffald der flyder rundt i overfladen af havet, kommer fra fiskeri. En lille hemmelighed som ingen skynder sig ud for at fortælle forbrugerne om. Forbrugerne skulle helst bare være fokuseret på plastiksugerør og engangsklude, så vi fortsat kan ødelægge havene i fred og ro.
Insekternes undergang**
Dette er et emne, der står mig meget nært. Jeg ville være veganer for denne grund alene, da jeg elsker insekter. De er så fantastisk forunderlige, farverige, fascinerende og forskellige. Jeg skriver meget om insekter, men skal nok spare jer for det lige nu og her. Så hvad har veganisme at gøre, med insekternes undergang?
Den observante læser vil hurtigt tænke på, hvad jeg skrev om regnskoven. Regnskoven huser trods alt den største insekt-diversitet i verden. Hvis ingen spiste kød, ville der blive fældet langt mindre regnskov, og derfor udryddet langt færre insekter. Men det er ikke den primære årsag, selvom den er højt oppe på listen. De primære årsager til, at vi i de sidste 30 år har mistet op til 75% af vores insekter, er sprøjtegift og levestedsudryddelse.
Man opfinder hele tiden nye sprøjtegifte, som bliver bedre og bedre til at slå insekter ihjel. Man forsøger at gøre det smartere, som f.eks. med neonicotinoider, som ikke skal sprøjtes på marken, men bare sidder på frøet til planten fra starten. På den måde kommer giften automatisk ud i hele planten, i stedet for automatisk ud over hele nærområdet, som når der sprøjtes. Problemet er bare, at det aldrig er smartere, for selv i det her tilfælde ender over 80% af giften i det omkringliggende miljø.
Nå, men kombinationen af sprøjtegift og ændring af levesteder, har altså resulteret i en tilbagegang på op til 75% på mindre end 30 år. Det er et skræmmende højt tal. Alt tyder i øvrigt på, at det tal er stigende.
Vi ved næsten intet om, hvad insekterne gør for os og vores planet, og alligevel ved vi, at verden bliver et yderst trist sted uden dem. Insekter har utrolig mange, vigtige roller i naturen. Den mest kendte er bestøvning. Uden bestøvere ville vi miste ¾ af alle vores spiselige planter. For dem som ikke spiser grøntsager, frugter og nødder alligevel, kan jeg så lige skynde mig at skræmme med, at chokolade og kaffe er med på den liste.
Vi ville overleve, men vi ville alle blive ret trætte af rodfrugter og korn.
Flere steder i verden har de allerede mistet deres bestøvere. I store regioner i kina er de nødt til at håndbestøve deres planter. Forestil jer hvad det gør for prisen på et produkt, hvis farmerne selv skal bestøve samtlige blomster på et træ med en lille bitte pind, på en præcis og langsommelig måde, frem for at bierne bare gør det gratis. Forestil jer nu, hvor meget arbejdskraft der skal til for at bestøve en hel æbleplantage med hundredtusindvis af blomster. Dertil bliver høsten oven i købet dårligere i både kvantitet og kvalitet. Selv tæt på Danmark, i England, står æbleindustrien til at miste ca. 50 millioner kroner om året bare på én type æble, på grund af dårligere udbytte og ringere kvalitet, som et resultat af færre bestøvere.
Konklusion
Jeg synes bestemt at det er synd for dyrene, forfærdeligt for dem faktisk. De færreste mennesker ved, hvad der foregår bag lukkede døre. Vores produktionsdyr har det IKKE godt, og de bliver hverken behandlet eller slagtet humant. Men det er ærlig talt den mindste bekymring, i forhold til alle de problemer, vores animalske produktion forårsager.
Jeg håber det nu står klart, hvorfor jeg mener, at veganismen er den vigtigste sag i menneskehedens historie. Det er ikke fordi jeg synes, at det er mere synd for dyrene end for de mennesker, som har haft det allerværst i vores historie. Det er simpelthen fordi, at verden er nået et punkt, hvor det allerede nu uundgåeligt bliver et mindre rart sted at leve. Hvis vi ikke foretager meget drastiske ændringer, så vil det blive et skræmmende, kedeligt, og ikke mindst; dødeligt sted at leve, for vores børn og deres børn.
Den mest effektive, drastiske ændring vi hver især kan gøre, er at skifte til en plantebaseret kost. Alle mennesker siger, at de vil gøre alt for deres børn – så gør det!
* Professor Anna Haug, som udtaler sig i den artikel, er professor i ernæring for husdyr, ikke mennesker. Hun er økonomisk bundet til landbruget. Skal vi mon lytte til hende, eller til de store sundhedsorganisationer, der sammen har utallige forskere i menneske-ernæring ansat.
** Det er overraskende svært at finde gode studier omkring insekternes undergang. Det er for det første et område, der ikke får nær så meget opmærksomhed som alle de andre, og for det andet er det langt sværere at lave gode studier på insekter. Det tager mange år at se insekternes udvikling og tilbagegang, og vi er simpelthen ikke gået i gang tidligt nok, til at vi har masser af videnskabelige ressourcer. Udover de kilder jeg har linket til i teksten, har jeg stort set alt min information direkte fra Dave Goulson’s bøger, primært bogen ved navn “Den Tavse Klode”. Dave er en af de absolut førende eksperter på området.
Tak til
Image by Freepik
