Dårlige studier og medie-misinformation
Hvis du hellere vil lytte end læse, kan du bruge denne afspiller.
Husk at der er links til alle kilderne i teksten.
Som person der går meget op i store og – til tider – kontroversielle emner som veganisme, kost, klima og mental sundhed, kender jeg alt for godt til den forvirring der kan opstå, når man læser 2 modsigende udsagn. Det kan være rigtig svært at regne ud, hvad man skal tro på, og hvem man skal stole på. Det mest kendte eksempel er uden tvivl indenfor kost-området, hvor mange mennesker helt har opgivet at finde sandheden.
Kernen af problemet er, at der bliver udført utrolig mange dårlige studier. Et studie kan være dårligt af flere årsager. Det kan have undladt at inkludere nok relevant information, det kan have fejl i udregningerne og statistikken, det kan have forløbet over for kort tid, det kan have haft for lille en kontrolgruppe og meget, meget mere. Disse studier bliver som regel let sorteret fra i peer reviews, eller fagfællebedømmelse på dansk.
Peer reviews er den proces der foregår, når et studie skal udgives i et tidsskrift. Man sender sit studie ind til redaktøren, som så finder nogle upartiske forskere inden for området, som analyserer og beslutter om det er et ordentligt studie. Hvis det ikke er ordentligt, bliver det ikke udgivet. Studier bliver generelt først betragtet som valide studier, når de har været udgivet i et tidsskrift.*
Der er én meget vigtig ting, der kan gøre et studie dårligt. Penge. Der er enormt mange studier der er finansieret af virksomheder/organisationer/m.m. som har interesser i klemme.
Kendte eksempler kunne være studier der undersøger om cigaretter er usunde, finansieret af tobaksindustrien. Studier der undersøger om elbiler er gode for klimaet, finansieret af olieindustrien. Der er utallige eksempler – faktisk flere tusinde hvert år – af studier man åbenlyst ikke kan stole på, fordi de er betalt af en industri, som har en klar agenda med studiet.
Her kommer vi tilbage til kosten. Jeg kunne bruge masser af andre eksempler, ikke mindst agrokemi og landbruget, men kosten er det perfekte eksempel vi alle kender.
Vidste du, at der er en klar konsensus i det videnskabelige miljø omkring, hvad der er sundt og usundt ift. kost**? Man skulle ikke tro det, fordi vores medier gør alt hvad de kan, for at skabe størst mulig forvirring i befolkningen. Vi kender alle eksemplerne med smør og bacon. Det ene øjeblik er det super sundt at spise smør frem for margarine, det næste giver smør kræft. Den dag medierne sagde, at bacon giver kræft, stoppede mange mennesker med at tro på videnskaben. “De ændrer jo hele tiden mening alligevel. Det der er sundt i dag, er usundt i morgen, så det nytter ingenting.”
Fakta er, at både smør og bacon (og margarine) er usundt, og at du ikke behøver at tage mit ord for det. Der er nogle meget store samlinger af ernæringsforskere, som er fuldstændig enige i hvad der er sundt og usundt. WHO, British Dietetic Association, American Heart Association og mange flere, er alle enige. Tusindvis af de klogeste hoveder i verden indenfor området, er enige. Når det er tilfældet, så er det fuldstændig ligegyldigt, hvad TV2, avisen eller Facebook siger er sundt og usundt. Overskrifterne er baseret på “eksperter” der vil sælge deres nyeste bog, eller nye studier som ofte er dårlige og/eller betalte. Selv hvis et nyt studie er lavet ordentligt og viser nye, konsensus-modstridende resultater, så skal der altid flere studier til at bekræfte det første studie.
Medierne gør det muligvis ikke med vilje, selvom jeg ikke er helt overbevist. Men fødevareindustrien gør det med vilje. Der var engang vi alle troede på, at cigaretter var sunde. Selv læger reklamerede for det. Da det begyndte at skifte, gik tobaksindustrien i fuld forsvar. De begyndte at finansiere utallige studier, der konkluderede, at cigaretter var sunde. De begyndte at udgive deres egne studier, med samme konklusion. De undertrykte studier der fandt den sande konklusion. De kritiserede studier og forskere, der var kommet frem til den sande konklusion. Sidst men ikke mindst, manipulerede de politikere og interessegrupper. Der gik rigtig mange år, før den sandhed vi alle kender i dag, blev accepteret som fakta af den generelle befolkning. Cigaretter er voldsomt usunde. Mange af de virksomheder, der producerer usunde fødevarer, har lært godt af tobaksindustrien.
Der blev lavet et studie for nylig, hvor man kiggede på industri-finansierede studier ift. uafhængige studier. Specifikt kiggede man på studier der omhandlede æg og kolesterol. I 1950’erne var ca. 0% af studierne finansieret af æggeindustrien, nu er ca 60% af studierne finansieret af æggeindustrien. Det var da en pudsig udvikling. Hvorfor mon æggeindustrien pludselig har behov for, at finansiere så mange studier omkring sundheden ved deres produkt?
Ovenstående er blot ét eksempel. Alle de store virksomheder, der laver madvarer, som WHO og de andre siger er usunde, er gået i fuld forsvar. Kød, æg, komælk og ultra forarbejdet mad står alle for skud, og deres producenter følger den samme slagplan som tobaksindustrien gjorde. De fleste studier der kommer ud nu, er finansieret af industrien. De fleste studier du hører om i medierne, er finansieret af industrien.
Klimaforandringer er et andet åbenlyst eksempel. Vi ved alle, at klimaforandringerne er virkelige. Alligevel kan vi finde “forskere” og “eksperter” som siger det modsatte. Gad vide om de “forskere” skulle være finansieret af de industrier, som ikke ønsker vi har for meget fokus på klimaet, eller om de “eksperter” forsøger at sælge noget. Ja, det er næsten ikke til at regne ud.
Jeg har skrevet mere om, hvad videnskaben har fundet frem til ift. kost og meget andet, i andre opslag. Dét, jeg håber, du vil tage med fra dette skriv, er, at der er en videnskabelig konsensus omkring de fleste emner, der bliver debatteret i medierne. Hvis du er i tvivl om hvad der er rigtigt, så kig på, hvad de største upartiske organisationer siger.
* Der er mange problemer med peer reviews, og derfor er der også mange studier der bliver afvist, selvom de er gode studier. Jeg siger ikke, at peer review systemet er perfekt. Det er dog den bedste måde for os mennesker, som ikke selv er forskere, at genkende et godt studie fra et ikke-så-godt studie.
** Selvfølgelig vil der altid være ting der ændrer sig, men slet ikke i den grad befolkningen tror. Vi finder måske ud af, at det er bedre at spise 700 g grøntsager end 600 g grøntsager, at gulerødder mister nogle vitaminer hvis de bliver opvarmet, eller at mættet fedt er endnu mere usundt end vi troede. Men det ændrer sig – med al sandsynlighed – ikke, at masser af grøntsager er super sundt, at gulerødder er en god kilde til vitaminer uanset, og at mættet fedt er meget usundt.
Tak til
Image by Freepik
