Så meget mad spilder vi
Hvis du hellere vil lytte end læse, kan du bruge denne afspiller.
Husk at der er links til alle kilderne i teksten.
Vi snakker altid om de sultne børn i Afrika. Medierne snakker om dem, politikerne snakker om dem, og vores forældre snakker om dem. Når vi ikke spiser op som børn, får vi at vide, at vi skal tænke på de sultne børn i Afrika. Det er lidt ironisk, da overspisning i den vestlige verden, er en af grundene til, at børn sulter i Afrika. Måske vi bare skulle stoppe med at leve i overflod, og lave lidt mindre mad næste gang?
Det her skriv kommer primært til at handle om, hvordan vi spilder meget af vores mad på vores husdyr. Men først vil jeg lige fortælle kort om, hvordan vi ellers spilder vores mad. Det er vigtigt at snakke om, da vi lige om lidt vil nå 10 milliarder mennesker på jordens overflade, men allerede nu har sultne mennesker i alle verdens lande – inklusive Danmark.
Vi producerer sådan set allerede nok mad til alle. Problemet er bare, at vi starter med at spilde 25% af alt vores mad efter det er blevet høstet. Dette inkluderer bl.a. spild i produktionsfasen, mad der bliver smidt ud af butikkerne af alle mulige årsager, og mad der bliver smidt ud af os forbrugere. Den mængde spildt mad kunne stille sulten hos 1,4 milliarder mennesker hvert år; næsten dobbelt så mange som rent faktisk sulter!
Efter vi har spildt de første 25%, så spilder vi yderligere 7% på vores griskhed og nydelsessyge. Vi spiser simpelthen for meget. Skulle man være i tvivl om det faktum, kan man jo kigge på fedme-statistikken for den vestlige verden. Du kan finde tallene for Danmark her. Vi mennesker har et niveau af kalorier (og makro- og mikronæringsstoffer) vi har behov for, for at have det dejligt, og vi indtager langt flere kalorier end det. Det svinger en del fra person til person, hvor mange kalorier vi har behov for, men for kvinder er gennemsnittet 2.000, og for mænd er gennemsnittet 2.500. I Europa indtager vi gennemsnitligt 3.540 kalorier om dagen! Den ekstra mad kunne i stedet blive brugt til at stille sulten hos 400 millioner mennesker om året.
Med de første 32% af vores globalt producerede kalorier spildt, kan vi nu begynde at snakke om husdyrene. Der er forskellige studier der viser forskellige tal, men uanset hvad de rigtige tal er, kan der ikke herske nogen tvivl – det koster simpelthen for mange kalorier at fodre et dyr.
Det tidligste studie i rapporten jeg linkede til ovenover, viser at vi får 30 kalorier ud af et dyr, for hver 100 kalorier vi fodrer det med. Det næste studie i rapporten viser, at vi kun får 17 kalorier ud, per 100 kalorier ind. Det sidste og nyeste studie i rapporten udspecificerer lidt mere og viser, at for hver 100 kalorier vi fodre dyrene med, får vi:
40 kalorier mælk eller,
22 kalorier æg eller,
12 kalorier kyllingekød eller,
10 kalorier svinekød eller,
3 kalorier oksekød.
Der er en trend i den række studier. Jo nyere studiet, jo mere spild viser det. Et andet studie har også vist, at vi kun får 3 kalorier oksekød, for hver 100 kalorier vi fodrer koen med.
Det lyder måske svært at tro på, men selv Arla skriver: vores køer spiser mellem 60 kg og 80 kg foder om dagen. Køer får grovfoder og kraftfoder. Grovfoder siger man, at mennesker ikke kan spise, og at det er den største del af foderet. Det giver god mening, fordi koen får selvfølgelig ikke 70kg friske grøntsager om dagen. Det er hø, græs, ensilage eller andet, som udgør den største del. Kraftfoder, derimod, er lavet af ingredienser, som snildt kunne spises af mennesker. Grøntsager, korn, soja m.m. Det ville naturligvis kræve nogle lidt andre processer, da ingen af os har lyst til at spise “rapskager”, men det ville være snildt. Uanset ratioen af grovfoder til kraftfoder, er det åbenlyst, at der går rigtig mange kalorier til spilde der. 10% af 60 kg mad, er stadig 6 kg mad.
Landbruget forsvarer sig mod udtalelser som denne med, at næsten alt koens mad alligevel ikke kunne spises af mennesker. Der er mange fejl (også kaldet løgne og misinformationer) i det skriv, som jeg har linket til der, men kort fortalt: Det passer ikke. Kun cirka en fjerdedel af koens mad, kunne vi ikke spise. Resterne af soja-/majs-/kornplanterne gider vi ikke spise. Det er helt rigtigt, giv dem endelig til dyrene. (Eller bedre endnu, brug det til energiproduktion).
En tredjedel af alle afgrøder i verden, går direkte til dyrefoder. Det er ikke egnet til mennesker, siger landbruget. Men det er ikke egnet til mennesker, fordi de har valgt det. F.eks. kunne man i stedet for at plante fodermajs, plante sukkermajs. Vi kunne tage alt det landbrugsjord, der lige nu bliver brugt til at plante afgrøder til dyr, og i stedet plante afgrøder til mennesker. Så ville vi pludselig kunne spise alt den mad, som landbruget siger vi ikke kan spise. Det er så logisk, at man nok godt kan gå ud fra, at landbruget godt selv er klar over det.
Studier har faktisk vist, at hvis vi alle skiftede til en plantebaseret kost, ville over 75% af vores globale landbrugsareal blive overflødigt. Det siger lidt om, hvor mange marker der bliver brugt til at fodre dyr i stedet for mennesker.
Hvis nogen har brug for en opsummering, så ryger 32% af alle de kalorier vi producerer, direkte i skraldespanden. 33% af alle kalorier bliver spist af vores husdyr, hvoraf vi kun får 4% af kalorierne tilbage som menneskemad. Det betyder at cirka 60% af alle de kalorier vi producerer i hele verden, går spildt. Det virker altså lidt skamfuldt, når nu der virkelig er børn der dør af sult; hver eneste dag!
Tak til
Image by Freepik
