Landbrug; og brug af land
Hvis du hellere vil lytte end læse, kan du bruge denne afspiller.
Husk at der er links til alle kilderne i teksten.
38% af jordens landområder er brugt til landbrug. Vi bliver flere og flere mennesker, og vi får brug for mere og mere mad. Det forventes at vi når knap 10 milliarder mennesker inden 2050. Med alle de miljøproblemer vores landbrug allerede forårsager, bliver vi nødt til at foretage drastiske ændringer i måden vi producerer mad på. Vi har folk der sulter i alle verdens lande, mens vi spiser mere kød end nogensinde før – og efterspørgslen på animalske fødevarer forventes at stige med næsten 70%!
Animalsk landbrug kræver utrolig meget plads. 83% af alt landbrugsjord i verden, bliver brugt til produktion af kød, æg og mælk. Vi bruger faktisk ⅔ af vores landbrugsjord, bare på at græsse husdyr. Det er altså sådan cirka ¼ af alt landjord på planeten, der går til at græsse vores landbrugsdyr. Det ville selvfølgelig alt sammen være fint nok, hvis vi også fik 83% af vores samlede kalorier ud af det – og lidt mere, så vi også kunne brødføde de sultne mennesker – men det gør vi ikke. Vi får kun 18% af vores kalorier og 37% af vores proteiner, fra de 83% landbrugsjord.
Hvorfor kræver det så meget plads? Fordi alle vores 92 milliarder dyr skal fodres. Udover at vi bruger 66% af landbrugsarealet på at græsse husdyr, bruger vi også 33% af vores dyrkede marker på at dyrke foder.
Jeg har før beskrevet, hvor meget af vores mad der egentlig går til dyrene. For at simplificere emnet til det eksempel jeg nu vil komme med, kan vi sige at 25% af den mad vi dyrker, ikke kan spises af mennesker. Vi gider trods alt ikke spise resten af majsplanten, når først kolberne er sorteret fra. For yderligere simplicitet kan vi sige, at 1 mark med havre giver os 100 kalorier. I virkeligheden giver den selvfølgelig mange tusinde kalorier, men dette tal er nemmere at regne med.
Køer
Vi får 3 kalorier tilbage som kød, for hver 100 kalorier vi fodrer til en ko. For at få 100 kalorier oksekød fra en ko, skal den altså fodres med 3.333 kalorier. Det vil sige vi skal bruge 33,3 marker med havre til formålet.
Mennesker
Vi får 75 kalorier tilbage i spiselige planter, for hver 100 kalorier vi høster. For at få 100 kalorier plantekost, skal vi altså bruge 1,33 marker med havre. De 25 kalorier, der går tabt per mark, er restprodukter som vi kan give til køerne.
Resultat
Man kan diskutere, hvor mange marker der så skal trækkes fra køerne, efter vi har givet dem vores “gratis” restprodukter. Kan vi dække 10% af deres behov med rester? 25%? 75%? Uanset hvordan man regner på det, vil tallet være ubetydeligt. Ved 75% skal vi stadig bruge 8 marker til at dyrke dyrefoder, i forhold til 1,33 mark til at dyrke plantekost. Der skal simpelthen alt for mange kalorier til, at det nogensinde kan betale sig, at få kalorier gennem køer.
Disse beregninger er naturligvis fulde af fejl, fordi de er så forsimplet. Der er mange flere faktorer der skal regnes med, hvis det skal være ordentligt. Trods fejlene kommer man ikke udenom, at det kræver langt mere landbrugsareal, at fodre mennesker med kalorier fra dyr, end med kalorier fra planter.
Som sagt stiger efterspørgslen på kød stadig, og da det kræver så enormt meget plads at producere, skal vi skabe mere plads. Det gør vi på nøjagtig samme måde, vi altid har gjort; vi fælder træer. Hvert år fælder vi enorme mængder regnskov, og næsten 90% (!) er på grund af landbrug. Den plads bruges primært til græsning af husdyr, soja og palmeolie. En meget stor del af pladsen, bliver brugt til at gro soja, men cirka 80% af alt soja, der dyrkes i verden, bliver fodret til dyrene.
Allerede nu har vi ikke nok plads, og vi er ved at løbe tør for regnskov. Allerede nu har vi alvorlige miljøproblemer, og den globale temperatur stiger stadig. Det er ikke holdbart, og det er slet ikke holdbart, når vi skal bruge yderligere 70% animalske fødevarer. Mere regnskov ryddet. Flere miljøproblemer. Mere død og ødelæggelse.
Men! Det samme studie som før viste faktisk, at hvis vi alle spiste en plantebaseret kost, ville vi kunne spare cirka 75% af alt vores landbrugsjord, og stadig have nok mad til at brødføde hele verden; inklusive dem som lige nu sulter.
Altså, vi ville ikke bare kunne stoppe med at rydde regnskov, vi ville faktisk kunne genetablere den. Vi ville kunne genetablere enormt meget vild natur i hele verden! Det ville også hjælpe på alle miljøproblemerne. Vi ville sprøjte mindre gift alle vegne, vi ville producere langt færre drivhusgasser, vi ville få vores insekter igen, og meget, meget mere.
Det er da værd at overveje, næste gang du hører en landmand sige “Jamen hvis ik’ vi producerede kød, så ville vi alle sulte.”.
Danmark er absolut ingen undtagelse til alt dette, tværtimod. Danmark er et af de aller mest intensivt dyrkede lande i verden. 60% af vores land er dækket af landbrug, og 80% af alt vi dyrker, er foder til husdyr. Kun 10,7% af det mad vi dyrker i Danmark, er mad til mennesker.
Absurditeten stopper ikke der. I Danmark producerer vi så meget kød, at selv ved at bruge 80% af vores marker til dyrkning af dyrefoder, har vi ikke nok. Vi importerer hele 1,8 millioner tons soja til dyrefoder. Millioner. Tons. Det tal er endda fra 2016, hvor det bare på ét år var steget med 12,5%, og 35% i årene forinden. Gad vide hvad tallet er nu, 7 år senere.
Tak til
Image by Freepik
